Manifest


Når musikken spiller, kommer vi automatisk ind i et magisk, forunderligt og abstrakt rum, hvor vigtige sanser og følelser, som vi ellers ikke mærker, bliver vækket.

Musikken skaber et univers, hvor tiden står stille, og hvor vi oplever ting, som vi ikke vidste fandtes i os. Tilstande, hvor vi glemmer os selv, tiden og bare føler og mærker.

Tiden står stille, når Prince spiller på 5øren, Roskilde eller Skanderborg. Tiden står stille og musikken samler, når man oplever Ollerup Efterskoles 120 elever synge kor. Tiden står stille, når man sidder i koncertsalen og bliver forført af symfoniorkestret, der spiller. Tiden står stille, man ønsker kun at være lige der, hvor man er, der hvor musikken spiller. Gode egenskaber som fælleskab, loyalitet, kreativitet, spontanitet, passion og empati lever i musikken.

Musikken er progressiv, favner og ser nysgerrigt ind i fremtiden, spejler nutiden og står respektfuldt på fortidens fundament. Historisk har det gang på gang vist sig, at musikken, musikerne, komponisterne har været fremtids visionære både åndeligt og filosofisk. Resultatet er nye livsværdier, som ændrer verden til en bedre.

Musikken tænder, åbner og inspirerer.

Musikken er menneskelig, fredelig og ladet med varm, optimistisk energi.

Enhver bil har en radio, og den bruger alle. Når musikken spiller, opstår der er et helle, et frirum, hvor vi fortaber os i gode stemninger og mærker ånden. Minder, glæder, sorger, savn og håb spiller musikken magisk frem i os.

Musikkens universelle sprog samler og forener på tværs af alle slags grænser og skel.

Dette helle er helende og livsvigtigt for os alle, der lever i denne så realistiske verden.

– Bo Stief