Young Nordic Stars
Young Nordic Stars er et helt nyt projekt, som har taget sit selvstændige spring fra det nu afsluttede pilotprojekt, PLAY!GROUND LIVE NORDIC, fra 2017.
I Young Nordic Stars er ønsket om at videreudvikle på de erfaringer, som blev draget fra ikke alene det unikke nordiske band, men også fra Swinging Europes mere end 17-årige talentudviklingskoncept, PLAY!GROUND LIVE.
PLAY!GROUND LIVE NORDIC er et afsluttet pilotprojekt, som blev udviklet i samarbejde mellem Musikinstituttet Legato (FIN), Korsholm Musikinstitut (FIN), Riksförbundet Unga Musikanter (RUM) (SVE) og Swinging Europe (DK) og forløb fra oktober 2016 til juni 2019. Baseret på erfaringerne fra dette forrige projekt, vil den nye og videreudviklede version af projektet med titlen Young Nordic Stars have sin opstart i januar 2019 og vare frem til september 2020.
Young Nordic Stars vil bestå af et videre samarbejde med Musikinstituttet Legato og Korsholm Musikinstitut (FIN), samt de to nyligt inddragede partnere, Børnehjemmet i Uuummannaq (GL) og Ålands Sång- och Musikförbund: Projektet udspringer oprindeligt fra et succesfuldt nationalt talentudviklingsorkester, PLAY!GROUND LIVE, som er udviklet gennem mange års samarbejde mellem Swinging Europe og kunstnerisk leder Bo Stief.
For hvert år siden 2001 har Swinging Europe og Bo Stief udvalgt unge musikere til det nationale udviklingsorkester PLAY!GROUND LIVE, der drager på Danmarksturné, hvor de spiller 12-15 koncerter på en uge rundt om i hele landet.